I marketing har jeg erfaring med udviklingen af digitale marketingstrategier med KPI-budne aktiviteter, udvikling af social mediestrategi, content plan og eventuelle personaer, samt monitorering/afrapportering i forhold til ROI og CPC. I en eksekverende rolle har jeg erfaring med lead generering, annoncering (Google Ads, Facebook Business), opsætning og drift af SoMe kanaler (Facebook, Instagram, Linkedin), opstart og drift af nyhedsbreve (Mailchimp), SEO, samt dataanalyse (Google Analytics).
Som creative content producer og visuel nørd, har jeg igennem de sidste 10 år produceret grafik i Adobe CC pakken, og er specielt dygtig til Photoshop, Indesign og Illustrator. Jeg har erfaring med at løse alle de klassiske opgaver fra en marketingafdeling, inklusiv udvikling af logo, branding materiale og visuel identitet, produktion af emballage, POS, flyers, posters, lookbooks og andet printmateriale, produktion af grafiske elementer og præsentationer til hjemmeside, webshop og SoMe, mm.
Som erfaren fotograf, kan jeg være behjælpelig med opbygning af fotostudie og inkøb af udstyr, samt udføre fotoopgaver både i studie og på location. De genrer jeg har mest erfaring indenfor er produkt-, mode-, portræt-, arkitektur- og eventfotografi. Herudover kan jeg løse mindre opgaver indenfor videoproduktion i forhold til optagelse, redigering og udgivelse til SoMe.
Jeg har erfaring med UX/UI og webdesign i Wordpress, samt lettere Html 5 / CSS3 kodning, og jeg har erfaring med de fleste af de opgaver der ligger i forbindelse med at få en hjemmeside op at stå og drifte den.
Igennem 1 ½ år har jeg været ansvarlig for Amazon grafik for The Army Painter - den virksomhed i Danmark der sælger mest på Amazon. Derfor har jeg et unikt indblik i den arbejdsgang der ligger i at producere vellykket Amazon grafik og er en af de førende på det punkt i Danmark. Det gælder i forhold til skabelonudvikling, produkt- og markedsresearch og generelle DOs & DONTs, og uanset om det er produkt slides, A+ content eller brand store grafik.